Bourgogne

Bourgogne er en verdenskendt vinregion i det centrale Frankrig, som både er elsket og berømt for sine røde- og hvidvine. Samtidig er det en fransk vinregion, som er et stort patchwork tæppe af regioner, vinmarker, årgange og producenter. En vinregion, som for nybegyndere er en ganske stor udfordring at forstå, og som rummer nok af appellationer, producenter, marker og årgange til et helt liv for videbegærlige vinelskere.

Vinregionen der er svær at forstå

Bourgogne er selvsagt en af de mest hypede og mystiske vinregioner i verden. En vinregion, som er svær at forstå, men som er leveringsdygtige i nogle af verdens absolut bedste vine. Det kan godt være at regionen er et sandt kludetæppe af vinhuse, årgange, appellationer osv., men fakta er at en rød Bourgogne fremstilles på 100% Pinot Noir, og en hvid Bourgogne på 100% Chardonnay. Så langt så godt.

Bourgogne er en lille vinregion på blot 30.000 hektar vinmarker, som strækker sig fra Chablis i nord til Beaujolais i syd. En vinregion, som byder på lige så mange forskellige stilarter som der er vinhuse og marker. Fra lette, enkle og frugtige vine til vine med stor kompleksitet og et væld af nuancer.

Et sandt patchwork kludetæppe

Bourgogne er et sandt patchwork kludetæppe, som i dag består af et sandt virvar af hierarkiske opdelinger af terroirs, marker og producenter. Bourgogne er synonym med klassiske vine fremstillet efter gamle traditioner og produktionsmetoder. Det skal der ikke laves om på. I modsætning til så mange andre vinregioner verden over, eksperimenterer man ikke i Bourgogne, når moden og efterspørgslen dikterer nye stilarter. De to druesorter er og forbliver Pinot Noir og Chardonnay i Bourgogne. Kendetegnende for Bourgogne er diversiteten i smag og udtryk til trods for områdets beskedne størrelse.

Vinhusene sætter en stor ære i at producere vine med hver deres unikke karakteristika, som afspejler terroir, klima og geografiske forhold. Bourgogne er derfor også den vinregion i Frankrig, som har det højeste antal regionale appellationer. På den ene side forvirrende for den almindelige forbruger, men for videbegærlige vinentusiaster et sandt overflødighedshorn at fordybe sig i.

Den altafgørende årsag til dette virvar af vinmarker og appellationer kan tilskyndes Napoleon, hvis arvelov krævede, at alle søskende skal arve lige. Eftersom denne arvelov har været praktiseret i ca. 200 år, er vinmarker gået i arv gennem generationer, og hvor man før talte vinmarker, tæller man i dag mange steder vinstokke fremfor hektarer, da jordlodderne er blevet halveret i et væk.

De fire klassificeringer i Bourgogne:

  1. Regionale og kommunale appellationer AOC (Udgør ca. 80% af den samlede produktion i Bourgogne)
  2. Lieux dits (Kommunevine, som lige er et niveau højere end AOC og med angivelse af vinmarkens navn)
  3. Premier Cru (Udgør ca. 15% af den samlede produktion og består af førsteklasses områder i en kommune)
  4. Grand Cru (Udgør ca. 2% og består af de bedste vinmarker i Bourgogne. Fremstilles ofte med henblik på længere tids lagring og høstudbyttet må maksimalt udgøre 35 hektoliter pr. hektar)

Chablis – den verdenskendte hvidvin

Chablis – et verdenskendt brand og en elsket hvidvin fra Bourgogne. Et brand i sig selv, som fremstilles i den nordlige del af Bourgogne på 100% Chardonnay. De klimatiske og geografiske forhold der gør sig gældende i Chablis skaber vine med stor friskhed og mineralitet – med eller uden fadlagring. Hvidvine, som er ideelle til østers, skaldyr og lette fiskeanretninger.

Både Chablis og den lige så berømte Beaujolais er formelt en del af Bourgogne, men betragtes i dag som selvstændige områder. Chablis grundet dens store popularitet og udbredelse verden over. Beaujolais fordi mange ikke anser dette område som værende ægte Bourgogne.

De mest anvendte druesorter i Bourgogne

Der anvendes op til 8-9 forskellige druesorter i Bourgogne, men der er fire druesorter der står for langt størstedelen af den samlede vinproduktion. Det drejer sig om henholdsvis to grønne druesorter og to røde druesorter. Bourgogne har et kontinentalklima, hvilket giver kolde vintre og varme somre, og uanset årstid meget ustabile vejrlige forhold. Det sætter også sine spor på høstudbyttet, som varierer meget i både mængde og kvalitet år efter år.

  • Chardonnay (Den grønne druesort, som er synonym med hvid Bourgogne. Udbredt i det nordlige Bourgogne i Chablis og Côte de Beaune. Chardonnay druen får meget af sin karakter fra dens terroir, hvilket gør disse hvidvine fra Chablis yderst interessante og eftertragtede)
  • Aligoté (En grøn druesort som lever et stille liv i skyggen af Chardonnay. Anvendes både i hvide Bourgogner og i Cremant de Bourgogne)
  • Pinot Noir (Kongedruen i de røde Bourgogne udgaver. En skrøbelig og spinkel druetype, som stortrives i det kølige klima i fx Côte d’Or, hvor man også finder alle Grand Cru vinmarkerne)
  • Gamay (Den anden røde druesort i Bourgogne, som bl.a. anvendes i de lette og lyse Beaujolais rødvine)

Bourgogne vin