Granhøjgaard er gået online

 

 

 

Vi har valgt at gå online med www.winthervin.dk

Du kender os som Granhøjgaard eller Skovgaard Vine i Birkerød – men for at kunne udvide vores udvalg af vine – skifter vi navn til Winther Vin.

 

Vi laver ikke om på butikken eller åbningstiden - det vil stadigvæk være Jørgen du møder når du kommer og handler. Vi ønsker også at fortsætte med alle de øvrige produkter vi har på hylderne – så som vores kød og æg.

 

 

 

 

 

 

 

Det nye du vil opleve er at Jørgens søn, Jesper også vil være at træffe, i det han efter længere tids overvejelser er gået ind i butikken på fuld tid.

Navnet Winther Vin kommer i øvrigt fra Jespers efternavn Winther”

Vi ønsker med vores nye koncept at sælge god kvalitetsvin til ærlige priser, hvorfor du i vores webshop ikke vil blive mødt af en pris for 1 flaske og en helt anden for 6 eller 12 flasker.

Ønsket fra vores side af, er stadigvæk, at alle vores kunder er 100% tilfredse.

 

Derfor har vi også et tilfredsheds koncept der går på: Kommer du hjem med vinen og den alligevel ikke helt lever op til dine forventninger, kan du altid komme ned i butikken og bytte de resterende uåbnede flasker til noget andet.

 

 

Skal du holde fest og ikke helt ved om der skal bruges 12 eller 24 flasker, ja så tilbyder vi at købe de flasker retur der ikke er åbnet. Nogle vine kan du endda smage i butikken inden du køber dem.