21%

Chateau Camplazens Premium La Clape 2017 15,5%

189,00 DKK 239,00 DKK

Vejl. udsalgspris 239,00 DKK

Ingen bedømmelse
Land Frankrig
Region Languedoc
Appellation La Clape
By / område Armissan
Årgang 2017
Alkohol pct. 15,5
Druetype Carignan, Grenache, Syrah
Indhold 75 cl.
Proptype Korkprop
Producent Chateau Camplazens
Vintype Rødvin
Stil Meget intens og kraftfuld
Tørhedsgrad elegant tør
Nydes ved 16-18 grader
Nydes før 2030
Velegnet til bl.a. bøffer på grillen, grillet kød, kraftig sauce, lam, oksemørbrad, ren nydelse, retter med svampe, vildt
Antal fl. i hel kasse 6
Fadlagring 14-18 måneder på franske og amerikansk eg
Lagerstatus: 21 Flasker på lager
Flasker

Chateau Camplazens PREMIUM La Clape rødvin fra Languedoc på 15,5%

Dette er et historisk øjeblik på flere måder. Chateau Camplazens er i sig selv, med sin romariske baggrund, et stykke spændende historie og for os, er det starten på en ny historie med et helt exceptionelt nyt niveau af kvalitet og oplevelse for sydfransk vin i vores sortiment. Vi har før haft super flotte og velskabte sydfranske vine i sortimentet, men Chateau Camplazens er hidtil suværent bedste bud på top kvalitet fra La Clape i Languedoc, som vi nu har fast i sortimentet.

Premium La Clape 2017

Duften som vælter op fra glasset er sort og intens. En klassisk Syrah-kompot af blåbær, henkogt blomme, frisk tobak og grønne peberkorn byder op til denne dans som kun lige er startet. Efter kort tid i et godt rummeligt vinglas, oplever du sort kardemomme, tjære og læder, stjerne-anis og en mere sødlig god cigar-tobak. Den intense bouquet holder dine sanser fanget og viser nu en vifte af kirsebær, solbær og brombær og runder over i mørk chokolade og tørrede bær. Samtidigt med at alle disse nuancer skiftevis kommer frem i glasset, vil du opleve en ultra fin let, men konstant duft af vanilje som den røde tråd i vinen, eller skal vi kalde denne smukke vedvarende vanilje, for den i danseparret som fører an.

Smagen er voldsomt lækker - en eksplosion som om at du får 1 tons modne bær ind på én gang - og så lige peberkværnen som kværner de bitre grønne peberkorn groft og sætter gang i dine smagsløg alle steder i munden. Sødme, solskin og syre i en helt imponerende balance som sørger for at alle smagsoplevelser får plads. Af friske toner finder du røde kirsebær og eucalyptus og på det bitre punkt lidt lavendel og ristet kaffebønne. I den dominerende del af smagen vil det være brombær, mild tobak, svag salt og sød lakrids som du oplever - og smagen holder imponerende længe. Udover alle de lækre nuancer som du finder i denne Chateau Camplazens Premium La Clape, så tør jeg gerne garanterer at kvaliteten og helheden i vinen vil imponere dig for dette er fandens god vin.

En kraftbombe til ren hygge eller det saftige stykke velsmagende kød

Mange anbefaler en kraftig vin til et kraftigt måltid og dette kan sagtens være et godt valg i mange tilfælde. Netop denne Chateau Camplazens Premium La Clape bør helt sikkert nydes i selskab med et stykke virkeligt saftigt kød fra de bedre kødkvæg. Gerne tilberedt med en hel kurv af friske urter, hvidløg og masser af svampe som tilbehør. MEN... inden du gør dette, så giv dig selv den oplevelse som jeg har haft her til aften. Find dit største rødvinsglas frem og skænk denne lækre rødvin i glasset. Læn dig tilbage i din gode stol og nyd alle de vanvittige mange oplevelser som dit glas vin byder dig på. Selvom konen konstant snakker og vrøvler i baggrunden om ferie og flere børn, så fanger denne vin min opmærksomhed så meget, at jeg næsten synes der er helt fredeligt i stuen og at musikken i højtaleren bare føre mig ind i en fantastisk tilværelse og bekræfter mig i at vi har det godt. I højtaleren var i øvrigt Love Has No Limits af Fleurie (Lauren Strahm), en i øvrigt skøn sangerinde fra Michigan USA.

drue Chardonnay