Tilbud

Longwood Cabernet Sauvignon McLaren Vale 2014

200,00 DKK 299,00 DKK

Vejl. udsalgspris 299,00 DKK

Ingen bedømmelse
Land Australien
Region South Australia
Appellation McLaren Vale
By / område Sellicks Beach
Årgang 2014
Alkohol pct. 14,6
Druetype Cabernet Sauvignon
Indhold 75 cl.
Proptype Skruelåg
Producent Longwood Wines
Winemaker Phil Christiansen
Vintype Rødvin
Stil Fyldig krop og let krydret
Tørhedsgrad tør
Nydes ved 16-18 grader
Nydes før 2025
Velegnet til bl.a. bøffer på grillen, gryderetter, kraftige retter, oksemørbrad, ren nydelse, retter med svampe
indhold. 0,75 l.
Lagerstatus: På lager
Flasker

Dyb og mørk Cabernet Sauvignon fra McLaren Vale

Masser af solbær i flere niveau hvor du oplever først de helt friske bær, så de mere modne og så de mere bitre overmodne solbær. Pæn dominerende lakrids og igen Phil Christiansens specialitet - fadoplevelse på aller første klasse. Der er faktisk ikke meget andet end bare solbær, lakrids og fad i denne vin, men der er også så rigeligt af netop det, så du virkeligt bare føler dig betaget af noget "så simpelt". Vinen er vildt forførende og kæler for dine smagsløg og eftersmagen af bær og lakrids holder super længe i denne Cabernet Sauvignon. Jeg får helt lyst til at ringe til Johan Bülow og foreslå ham, at hans næste lakrids skal smage præcist som denne vin, eller gå i skabet og finde nogle af de tørrede solbær som lige er rullet i lakridspulver og overtrukket med chokolade. Dette er flot håndværk - det er beviset på at småt er godt og endnu mindre end det, er endnu meget mere bedre. Vinen i mit glas har nu fået lidt luft og det gør kun denne Longwood Cabernet Sauvignon endnu mere blød, saftig og lækker - og forsat holdt enkelt og med masser af personlighed.

Niveauet over perfekt

Hvis du gerne vil have vinhandlerens reference for hvad god Cabernet Sauvignon er, så er dette helt sikkert et smukt udgangspunkt. Du får en vin som blotter sig selv totalt for dig og udlever alle dens fantasier med dine smagsløg. Kæler for dine sancer som var det den skønneste massage som hele din krop var blevet tildelt. Jeg har smagt mange Cabernet Sauvignon vine i min tid i vinbranchen - dette er i top 3 - især taget prisen i betragtning. Havde der stået Napa Valley på etiketten tør jeg slet ikke tænke på hvad prisen havde været.

Dekanter gerne og server ved 19-20 grader

Bare 15 minutter på en god bredbundet karaffel åbner vinen meget - brug for guds skyld ikke diverse iltnings-legetøj i en vin som denne - der er større chance for at ødelægge frugten i vinen end at det forbedre oplevelsen. Hertil er det en af de få vine som har en god balance i alle nuancerne helt oppe ved 19-20 grader. Nyd denne vin nu og/eller mange år frem, den kan sagtens tåle at gemmes, hvis ellers du kan lade den være i reolen.

Kommentarer 0