Argentina


{{amount}}

 

 

Argentinsk vin - begyndte med krise

På de europæiske markeder er argentinsk vin relativt nyt. Og det har ikke været repræsenteret længe som andre oversøiske vine som chilenske eller australske vine. Den sene påbegyndte eksport af argentinske vine skyldtes at man ikke regnede argentinsk vin for særlig høj kvalitet og at man kunne forbruge vinen internt i landet. I 1990’erme oplevede man økonomisk krise og stagnation og man blev derfor nødt til at forsøge at afsætte vinen udenlands – heriblandt på de europæiske markeder. Argentinerne havde simpelthen forringet købekraft til at aftage al den vin der blev produceret. Vinproducenterne måtte tænke i nye baner for at forsøge at højne kvaliteten til de kræsne europæiske forbrugere og samtidigt blev der investeret i vinproduktion i landet. Disse 2 faktorer gav grobund for den succes vi ser i dag for argentinsk rødvin og hvidvin.

 

 

Argentinsk vinproduktion og klima

Argentina er den femte største vinproducent målt i mængder produceret vin og er den største og vigtigste producent i på det sydamerikanske kontinent. Hvor de europæiske producenter kan være truet af frost, manglende sol og for meget regn, er det bestemt ikke manglende sol og varme der præger de vindyrkende regioner i Argentina. I egne af Argentina, herunder Mendoza hvor nogle af de bedst vine bliver produceret, regner det så lidt som 2 dage om året hvorfor det kan helt tørkelignende områder der bliver dyrket vin i.

Vinen i Argentina bliver produceret i de centrale og nordlige regioner, da klimaet her er til vindyrkning. Når klimaet her er til vindyrkning er det fordi der er masser af sol og varme, og regionerne grænser op til Andesbjergene. Den geniale placering ved foden af Andesbjergene gør det muligt at kunstvande med smeltevand fra sne og gletsjere, hvilket i visse tilfælde er en nødvendighed i det tørre klima.

 

 

Rødvin fra Mendoza

Mendoza er den vigtigste vinregion i Argentina. Det er her alle de store vinproducenter hører hjemme og her den bedste vin bliver lavet. Regionen har en unik placering, som er på et højt plateau der fører op til Andesbjergene. Denne placering på et plateau med vinmarker over 1000 meter og 1500 meter over havets overflade, giver vinene mindre af den gennemtrængende argentinske varme, og sørger for at vinene ikke bliver for søde, får længere tid til at mode og generelt bliver bedre balanceret.

En stor del af vinene i Mendoza bliver produceret på en drue. Det er lidt atypisk i forhold til europæisk vinproduktion, hvor man ofte blander forskellige druer for at opnår mere komplekse vine og smagsnuancer. Fordelene ved at producere vin på en drue er at den enkelte smag kommer mere i fokus og der er ikke risiko for at smagen kommer til at ligne andre blandingsvine på markedet.

Ovenfor ser du vores udvalgte vine fra Argentina. Der er flere vine på den franske drue Malbec som har vundet stort indpas i de Argentinske vinregioner og Argentina er også det største producerende land mht. Malbec druen. Derudover forhandler vi en række vine på Cabernet Sauvignon, der også helt sikkert er et forsøg værd