Champagne


{{amount}}

 

Champagne

 

Champagne er den eneste rigtige mousserende vin

Champagne er en mousserende vin, der for mange er den eneste rigtige type af mousserende vine. Det er en alkoholisk drik, der er fremstillet ved sekundær fermentering af hvidvin. Sådan dannes der kulsyre i hvidvinen, og dermed opstår den mousserende vin.

 

Champagne har fået sit navn efter et fransk distrikt med samme navn. I EU er det en lov, at ægte champagne skal stamme fra Champagne regionen i Frankrig. Det er altså ikke tilladt at give en mousserende vin navnet Champagne, hvis druerne ikke stammer fra den franske region. Dette navn bliver ellers ofte brugt som et generisk begreb for mousserende vin, og mange af os kan ikke kende en champagne fra en anden type finere, mousserende vin. I mange lande er det altså ulovligt at mærke sin mousserende vin under navnet champagne, medmindre den stammer fra den franske region og er fremstillet ved sekundær fermentering af vin.

 

Til denne type alkoholiske drik bliver der primært brugt druerne, Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay. Champagne er den fineste mousserende vin, der findes, og derfor er priserne ofte også derefter. Oftest bliver den fornemme drink kun drukket ved helt specielle lejligheder. Det er en særligt populær drikkevare ved bryllupper, jubilæer, Nytårsaften og andre festlige lejligheder.

 

Historien om den fornemme mousserende vin

Den franske region Champagne var kendt for sine vine allerede tilbage i 1400-tallet. Der blev ofte drukket lokale vine i distriktet, både ved festlige lejligheder og til brug ved nadveren. De første udgaver af mousserende vine blev produceret i et helt andet fransk distrikt omkring år 1535. Det er ikke klart, om æren, af at have opfundet den fine alkoholiske drik, går til Rusland eller England. Begge lande har haft en hånd med i spillet, da der skulle tilsættes sukker til vinen, og en ny flaske skulle fremstilles med henblik på at kunne holde til trykket ved fermenteringsprocessen.

 

Stadig i dag er der en udbredt teori om, at den mousserende vin blev opfundet ved et uheld, men det er aldrig blevet bekræftet. Vi skal nemlig helt frem til 1700-tallet, før vi kan se direkte ligheder mellem nutidens og fortidens champagne. Dette er et tegn på, at den mousserende vin har været under udvikling, inden vi lærte den at kende under navnet champagne.

 

Fra 1800-tallet begyndte den fine mousserende vin at blive populær hos adelen og i kongehuset. Det var en tid, hvor det hele tiden handlede om at hæve sin sociale status. Den allerede eksklusive alkoholiske drik blev nu brugt til festlige lejligheder og blev betragtet som et luksuriøst produkt, ikke alle havde råd til. Den mousserende vin blev markedsført i høj grad, og den blev kun mere og mere eftertragtet.

 

Selvom den mousserende vin i 1800-tallet var meget tæt på nutidens champagne, var den dengang væsentligt sødere, end vi kender den i dag. Den sødeste champagne var den russiske, der indeholdte helt op til 300 gram sukker på literen. Den fornemme drink blev først en smule tørrere i 1846, hvor der ikke blev tilsat ekstra sødestoffer til drikken. Dette var starten på den champagne, vi kender i dag.

 

Champagne i flere variationer

Champagne har typisk en lys farve, selvom den er fremstillet på blå druer. Det skyldes, at druernes skaller kun har en kortvarig kontakt med mosten. Når det kommer til rødvin, vil druemosten typisk have kontakt med drueskallerne i op til flere uger. Hvad angår rosévin, vil drueskallerne have kontakt med druemosten i ca. 36 timer, og ved champagne er varigheden endnu kortere.

 

Du kan dog også få rosé champagne, der grundlæggende fremstilles på samme måde som rosévin. Efterspørgslen på rosé champagne er blevet særligt stor de seneste år.

 

Du kan få champagne, der er forskellig i sødmen, alt efter hvilken drue, den er fremstillet af. Din champagne vil være forskellig i sødmen og tørheden, alt efter hvilken du vælger. Hos Winther Vin er vi altid klar på at hjælpe dig med at finde den helt rette champagne, der fortjener at komme i glassene ved festlige lejligheder.